Gå til indholdet

Systeminformation

For at DPG Outlook Office Addin kan sende sikker mail kræver det en forbindelse til DPG Servicen. Fra DPG Servicen modtager DPG Addin informationer af forskellig art, f.eks.

  • Hvilke kontaktpunkter er til rådighed
  • Har du adgang til at slå CPR- eller CVR-numre op

-samt mange andre oplysninger, der er nødvendige for at få systemet til at køre.

Hvis DPG Addin skulle hente disse oplysninger hver gang, du skulle sende en mail, ville systemet opfattes som meget langsomt pga. den nødvendige kommunikation med DPG Server. Derfor lagres oplysningerne midlertidigt i DPG Addin, så de ikke skal overføres hver gang. Typisk én gang i døgnet genopfrisker DPG Addin oplysningerne fra DPG Servicen, så oplysningerne holdes aktuelle.

På samme måde gemmer DPG Addin visse oplysninger lokalt. Når du sender en mail til en modtager, som valideres af DPG Servicen, gemmer DPG Addin resultatet af denne validering, og du sparer at slå den samme mailmodtager op igen det næste døgn.

Bemærk

DPG Servicen validerer oplysningerne hver gang den sender en mail - så du vil ikke f.eks. kunne sende fra et ugyldigt kontaktpunkt, selv om DPG Addin sagde at det var gyldigt, da du sendte mailen. DPG Servicen vil altid anvende de korrekte oplysninger.

Ved at vælge en knap nederst i DPG Addin kan du se information om det kørende systems integrationer og tilstand.

Infoknap

Disse oplysninger bruges særligt ved henvendelser til support.

Følgende typer af oplysninger vises:

Informationsfaner

  • Information: Oplysninger om den aktuelle version af DPG Outlook Office Addin samt tekniske oplysninger om den aktuelle bruger.
  • Mailbox info: Hvilke afsenderadresser kan vælges, og hvilke typer sikker post har hver enkelt afsender ("send fra") adgang til, hvilke kontaktpunkter kan vælges, etc.

    Øverst på siden er en række oplysninger og knapper:

    Informationsfunktioner

    Her kan du se, hvornår oplysningerne sidst er opdateret (Retrieval Time) og hvornår de bliver opdateret automatisk næste gang (Expires At). Du kan vælge at fjerne oplysningerne (Clear), eller du kan vælge at genopfriske oplysningerne (Refresh), dvs. hente dem påny fra serveren.

    Men bemærk, at det skal typisk kun gøres i en situation, hvor der er noget der ikke fungerer korrekt.

  • Local Storage: Her vises en række tekniske data om din instans af DPG Addin. De senest anvendte mailadresser er også gemt her. Felter langs toppen af tabellen lader dig filtrere listen på afsender-mailadresse, modtager-mailadresse eller nøgle (Key).

    Her kan du fjerne alle gemte data med knappen Clear, og du kan vælge Refresh for at genindlæse information om DPG Addin. Igen: Det er kun nødvendigt, hvis du bliver bedt om det af DPG Support.

  • Email Metadata: Tekniske data om de mails, du har afsendt.

  • Logs: Denne fane viser den komplette log over handlinger i DPG Addin. Du kan søge i, sortere og filtrere loggen på forskellige parametre, herunder logniveau (om det f.eks. er en logindgang til info eller en advarsel eller en fejl). Du kan også eksportere loggen i JSON- eller CSV-format.

    Loggen er mest af interesse for teknisk personale, der skal undersøge evt. fejl.