Ofte stillede spørgsmål (Frequently Asked Questions)
Denne side indeholder nogle af de spørgsmål, vi ofte hører om vedrørende installation af DPG Outlook Office Addin.
Hvor lang tid går der, inden DPG Outlook Office Addin viser sig i Outlook ved nye installationer?
Selv om Microsoft siger op til 6 timer, er det vores erfaring, at det kan tage 24 timer eller længere.
Vi anbefaler derfor at installere DPG Outlook Office Addin om fredagen, for derved at give installationen tid til at gøre sig færdig i løbet af weekenden.
Hvor lang tid går der, inden DPG Outlook Office Addin bliver opdateret i Outlook for eksisterende installationer?
Det er vores erfaring, at det kan tage 72 timer eller længere.
Vi anbefaler derfor at installere DPG Outlook Office Addin om fredagen, for derved at give installationen tid til at gøre sig færdig i løbet af weekenden.
Hvor lang tid går der, inden DPG Outlook Office Addin er klar efter start af New Outlook?
Hvis du starter New Outlook og umiddelbart efter skriver og sender en email, kan du opleve at få en besked om, at DPG endnu ikke klar. Dette sker, fordi New Outlook ikke har initialiseret og indlæst DPG Addin endnu. Vi oplever, at det kan tage 10-20 sekunder at indlæse tilføjelsesprogrammer.
Når dine tilføjelsesprogrammer er indlæst, bør du ikke længere opleve forsinkelser - indtil næste gang, du starter New Outlook.
Hvorfor er der to nye Microsoft Entra ID App-registreringer med navnet "DPG secure communication", som jeg ikke har lavet?
Når brugere tilføjes i en af de to DPG Outlook Office Addin-versioner, du har installeret i Integrated apps, vil Azure automatisk oprette to nye App-registreringer. De anvendes af Azure til at "gemme brugerne", så at sige.
Hvis du fjerner en eller begge DPG Outlook Office Addin fra Integrated apps, vil App-registreringerne automatisk blive slettet.
Kan vi bruge en anden Deployment-metode end Fixed (Default)? Hvad med Available eller Optional?
Vi anbefaler Fixed, da det er standardvalget fra Microsoft, og fordi det sikrer, at DPG Outlook Office Addin automatisk udrulles til de delte postkasser, du har valgt.
Ifølge vores erfaring bliver sikre postkasser, fællespostkasser eller funktionspostkasser (eller hvad de kaldes i din kontekst) næsten altid oprettet i Exchange Online som delte postkasser.
Kan jeg installere og opdatere DPG Outlook Office Addin med "sideloading" (direkte installation uden om Azure) i stedet for Integrated apps?
Ja - men vi anbefaler det ikke, for så har du ikke noget overblik eller central kontrol over udrulningen af de installerede tiføjelsesprogrammer og -versioner.
Ved "sideloading" skal hver enkelt bruger manuelt håndtere alt, der har med DPG Addin at gøre, herunder installation og opdatering (versionskontrol).
Hvor lang tid går der, inden DPG Outlook Office Addin bliver fjernet fra Outlook efter afinstallation?
Forhåbentlig vil du aldrig få brug for at afinstallere DPG Outlook Office Addin, men det er vores erfaring, at det kan tage 24 timer eller længere, inden DPG Outlook Office Addin er helt fjernet fra en brugers profil.
Hvad med den gamle DPG Outlook Office Addin v2.2?
Vi anbefaler ikke længere at installere v2.2. Hvis du virkelig, virkelig har brug for v2.2-installationsfilen, kan du stadig hente den via et link med følgende syntaks:
https://[HOSTNAME]/api/addin/[CUSTOMERID]/manifest/v2.2
For eksempel:
https://contoso.dpgapi.dk/api/addin/1136667f-6968-4a72-b6a6-ebcb527bb456/manifest/v2.2
Den hentede installationsfil kan f.eks. hedde:
manifest_DPG_v2.2.xml

