DPG Service release 6.10.4
Releasedato: 22. februar 2023
I de følgende afsnit beskriver vi de ændringer, der er sket i alle versioner af DPG Servicen. Release notes vises med versionsnummer, dato for release, en kortfattet overskrift samt en mere detaljeret beskrivelse af den nye eller ændrede funktionalitet.
Integration til MitID (OCES3) certifikater (Sikker Post)
DPG servicen integrerer med den nye OCES3 MitID-certifikatinfrastruktur, som afløser de nuværende OCES2 NemID virksomheds- samt medarbejdercertifikater (VOCES og MOCES).
De nye OCES3-certifikater kendes nu som organisations- og brugercertifikater.
Mulighed for at deaktivere understøttelse af MitID-brugercertifikater
Det er allerede muligt at deaktivere understøttelse af NemID-medarbejdercertifikater (MOCES), da mange oplever, at modtagere ikke har installeret certifikatet, og derfor ikke kan læse en modtaget S/MIME-krypteret besked.
Det er nu også muligt at deaktivere undestøttelse af for de nye MitID brugercertifikater på samme måde.
CPR-navneopslag for organisationer godkendt som offentlig afsender
Hvis din organisation er godkendt som offentlig afsender, kan du ansøge cpr.dk om adgang til navneopslag via datafordeler.dk.
Det vil sige, at du kan få vist det personnavn, der er tilknyttet et CPR-nummer.
Kontakt DPG Servicecenter for at få tilsendt hjælpevejledning til tilladelse til CPR-opslag.
Note
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din organisation er godkendt som offentlig afsender, kan du orientere dig hos Digitaliseringsstyrelsen. Vælg derefter linket Gå til relevante dokumenter ved tilslutning.
CVR-søgning returnerer kun aktive CVR-numre
Dette er en præcisering i forhold til tidligere release note: Opslag i CVR returnerer nu kun aktive CVR-numre.
Separat liste med afsendelsesdetaljer ifm. fejl i Digital Post-besked (NgDP)
Sendes der til mange modtagere i samme Digital Post-besked, vises detaljerne på eventuelle fejlede afsendelser i en separat fil med navn NgDPKvitteringsDetaljerMedFejl.txt
:
Tydelig visning af central MeMo-opmærkning samt DPG regelmotor-handling
For modtagne Digital Post-beskeder vises en oversigtstabel, der giver et tydeligt overblik over de centrale MeMo-felter.
Desuden angives detaljerne, hvis en regel i DPGs regelmotor har behandlet den indkomne besked.