Skip to content

Guide til systemtilslutning (mit.dk)

Kontaktinformation

Kontaktinformation

DPG Servicecenter
servicecenter@sikker-post.dk
+45 70 20 62 80

Timengo DPG
Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Danmark
Website

Denne vejledning beskriver, hvordan du sætter et kombineret modtager- og afsendersystem (tilslutningssystem) for mit.dk op for en organisation med ét CVR-nummer.

Med tilslutningssystemet og en opdateret DPG-konfiguration vil mit.dk-beskeder automatisk leveres til en af dine sikre funktionspostkasser, ligesom du også vil have mulighed for at sende mit.dk-beskeder.

Sådan gør du

  1. Inden din organisation kan logge ind i mit.dk’s Admin Portal for at oprette tilslutningssystemet, skal din organisationen lave en aftale om tilslutning direkte med mit.dk.

    Kontakt gerne DPG’s salgsafdeling på telefon +45 70 20 62 80 eller mail (salg@sikker-post.dk). Vi sidder klar til at hjælpe dig hurtigt i mål med mit.dk-aftalen.

    Så snart aftalen mellem din organisation og mit.dk er på plads, vender DPG tilbage til dig med de påkrævede tekniske oplysninger, så du kan logge ind i mit.dk Admin Portal og oprette tilslutningssystemet.

  2. Når du har modtaget de påkrævede tekniske oplysninger fra DPG, kan du gå videre med oprettelsen af tilslutningssystemet.

    • Log ind i mit.dk
    • Vælg Skift til Admin Portal i menuen i bunden i venstre hjørne
    • Navigér til Systemer
    • Vælg + Opret nyt system

    Systemoversigt

  3. Du kommer nu til en side, hvor du kan angive en række grundlæggende oplysninger om tilslutningssystemet:

    • Angiv et Navn på systemet.
    • Under Systemtype vælger du Afsender- og modtagersystem.
    • Vælg afkrydsningsfeltet Dette er primær modtagersystemet, hvis du ikke i forven har andre systemer oprettet.
    • Vælg REST PUSH som protokol under Vælg protokol.
    • Under IP-adresser tilføjer du den IP-adresse, du har fået udleveret fra DPG.

    En udfyldt side kunne foreløbig se således ud:

    Systemoversigt

  4. Du skal nu indsætte flere af de tekniske oplysninger, du har modtaget fra DPG:

    • Under Kvitteringsendepunkt URL skal du indsætte den URL, du har modtaget fra DPG.
    • Under MeMo-meddelelser URL skal du indsætte den URL, du har modtaget fra DPG.
    • Vi anbefaler, at du desuden under Kontaktpersoner indsætter information på én eller flere personer, som med fordel kan være tekniske kontaktpersoner hos jer eller jeres tekniske afdeling.
    • Kopier til sidst værdien i feltet API-nøgle. Den skal du sende til DPG, så DPG-løsningen kan klargøres.

    Siden kunne nu se således ud:

    Systemoversigt

  5. Vælg knappen OPRET SYSTEM.

    Vigtigt!

    Vælg IKKE knappen AKTIVER SYSTEMET, før du har fået besked fra DPG, at DPG-løsningen er klargjort!

  6. Så snart DPG-konfigurationen er afsluttet og tilslutningssystemet skal aktiveres, modtager du en opdatering i sagen.