Skip to content

Guide til systemtilslutning for virksomhed (Digital Post)

Kontaktinformation

Kontaktinformation

DPG Servicecenter
servicecenter@sikker-post.dk
+45 70 20 62 80

Timengo DPG
Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Danmark
Website

Som virksomhed med en Medium eller Enterprise DPG-løsning har du mulighed for at opsætte et kombineret modtager- og afsendersystem (tilslutningssystem).

Med systemtilslutning og en opdateret DPG-konfiguration vil digital post fra det offentlige automatisk leveres til en af dine sikre funktionspostkasser.

Sådan gør du

  1. Udfyld denne kontaktformular hos Timengo DPG. Vi vender hurtigst muligt tilbage med de tekniske oplysninger, der kræves for at du kan logge ind i Digital Post Administrativ Adgang og oprette et modtager- og afsendersystem.

    Du skal være opmærksom på, at du skal logge ind i Administrativ Adgang med en bruger, der har rettigheder til at administrere systemtilslutninger.

  2. Når du har modtaget de tekniske oplysninger, kan du gå videre med oprettelsen af tilslutningssystemet ved at logge ind i Administrativ Adgang.

    Når du er logget ind, skal du vælge Systemtilslutning og derefter vælge + Opret system:

    Opret system

  3. Vælg Opsæt systemet fra bunden, og udfyld som i eksemplet herunder.

    Systemopsætning

    Vælg Næste.

  4. Vælg REST PUSH som protokol, og angiv de tekniske oplysninger, du har modtaget fra DPG: IP-adresse, kvitterings-end point til memo-meddelelser, samt end point.

    Tilslutning

    Vælg Næste.

  5. Vælg Aktivér ikke systemet. Du skal først aktivere tilslutningssystemet, når aktiveringstidspunktet er aftalt med DPG.

    Aktivering

    Vælg Næste.

  6. Angiv kontaktoplysninger på den tekniske kontakt i din organisation, helst en funktionspostkasse, og vælg Næste:

    Kontakt

  7. Der vises nu en opsummering. Kontrollér oplysningerne, og afslut ved at vælge Tilslut:

    Opsummering

  8. Du får nu en kvittering for oprettelsen af tilslutningssystemet. Her skal du vælge Download systemindstillinger for at hente en PDF-fil med informationer om tilslutningssystemet, så du har en backup af opsætningen.

    Kvittering

    PDF-filen skal du sende retur til os i den åbne sag, så vi kan færdiggøre konfigurationen af DPG, og I vil fremover automatisk modtage Jeres digitale post fra myndigheder i den ønskede sikre funktionspostkasse.

  9. Så snart DPG-konfigurationen er afsluttet, modtager du en opdatering i sagen.