Guide til systemtilslutning for myndigheder (Digital Post)
Kontaktinformation
Kontaktinformation
DPG Servicecenter
servicecenter@sikker-post.dk
+45 70 20 62 80
Timengo DPG
Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Danmark
Website
Som myndighed eller anden virksomhed, der er godkendt som offentlig afsender, har du mulighed for at opsætte et kombineret modtager- og afsendersystem (tilslutningssystem).
Sådan gør du
-
Udfyld denne kontaktformular hos Timengo DPG. Vi vender hurtigst muligt tilbage med de tekniske oplysninger, der kræves for at du kan logge ind i Digital Post Administrativ Adgang og oprette et modtager- og afsendersystem.
Du skal være opmærksom på, at du skal logge ind i Administrativ Adgang med en bruger, der har rettigheder til at administrere systemtilslutninger.
-
Når du har modtaget de tekniske oplysninger, kan du gå videre med oprettelsen af tilslutningssystemet ved at logge ind i Administrativ Adgang.
Når du er logget ind, skal du vælge Systemtilslutning og derefter vælge + Opret system:
-
Vælg Opsæt systemet fra bunden, og udfyld som i eksemplet herunder.
Vælg Næste.
-
Vælg REST PUSH som protokol, og angiv de tekniske oplysninger, du har modtaget fra DPG: IP-adresse, kvitterings-end point til memo-meddelelser, samt end point.
Vælg Næste.
-
Vælg Aktivér ikke systemet. Du skal først aktivere tilslutningssystemet, når aktiveringstidspunktet er aftalt med DPG.
Vælg Næste.
-
Angiv kontaktoplysninger på den tekniske kontakt i din organisation, helst en funktionspostkasse, og vælg Næste:
-
Der vises nu en opsummering. Kontrollér oplysningerne, og afslut ved at vælge Tilslut:
-
Du får nu en kvittering for oprettelsen af tilslutningssystemet. Her skal du vælge Download systemindstillinger for at hente en PDF-fil med informationer om tilslutningssystemet, så du har en backup af opsætningen.
-
Udfyld information om organisationens kontaktpunkter, hvilke af kontaktpunkterne I ønsker aktive i DPG-løsningen, og hvilken sikker postkasse det enkelte kontaktpunkt skal kobles sammen med i DPG, som vist i eksemplet nedenfor. Brug denne Excel-skabelon til formålet.
Du indsamler navne på alle dine kontaktpunkter i Administrativ Adgang ved at vælge Kontaktstruktur og derefter Eksporter kontaktstruktur. Eksempel:
-
Send PDF-filen med dine systemindstillinger samt det udfyldte Excel-ark fra punkterne ovenfor retur til os i den åbne sag, så vi kan færdiggøre konfigurationen af DPG.
-
Så snart DPG-konfigurationen er afsluttet, modtager du en opdatering i sagen.